Dette visdomsord/citat er lidt anderledes end mange andre. Det er taget fra en diskussion som Søren Kierkegaard lavede ved, at skabe fire personligheder. Dette citat er, hvor æstetikeren ironisere over spidsborgeren/den spidsborgerlige tilværelse.

Billede: Søren Aabye Kierkegaard

Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i denne verden, at være en mand, der er rask til sin mad og rask til sin gerning. Når jeg derfor ser en flue i det afgørende øjeblik sætter sig på en sådan forretningsmands næse, eller han bliver overstænkt af en vogn, der i endnu større hast kører ham fordi, eller Knippelsbro går op, eller der falder en tagsten ned og slår ham ihjel, da ler jeg af hjertens grund. Og hvem kan vel bare sig for at le? Hvad udretter de vel, disse travle hastværkere?

Går det dem ikke som det gik hin kone, der i befippelse over, at der var ild i huset, reddede ildtangen? Hvad mere redder de vel ud af livets store ildebrand?

Citat af den danske filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813 – 1855), fra bogen Enteller-Eller (1843)