Værd at tænke over, ikke mindst når du hører, at danskerne er verdens lykkeligste folk.

Når man taler om lykke, er det værd at være opmærksom på to teorier:

Sammenligningsteorien er forankret i forestillingen om, at det, der gør os lykkelige, er at have mere af noget end dem, vi sammenligner os med. Den anden teori handler om aspiration:

Det, der gør mig lykkelig, er at nå mine mål. Og når målet først er nået, sætter jeg mig uundgåeligt et nyt og højere mål, så jeg hele tiden har noget nyt at stræbe efter. Dermed er resultatet, at jeg hele tiden flytter mine personlinge succeskriterier, og det er på den ene side med til at udvikle mig, men også til potentielt at gøre mig konstant ulykkelig, fordi jeg aldrig når at opleve mig selv som en succes.

Når man kender disse to tilgange til lykke, kan man måske bedre selv beslutte sig for, hvad der egentlig skal styre ens eget lykkefokus, i stedet for at reagere kulturelt instinktivt.

Citat af sociolog Emilia van Hauen, fundet i bogen Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber.